Selamnish! (hej til en kvinde) Selamnachto! (hej
til to eller flere) Dananachto? (hvordan går det?) Dananin, Exherbier
jemeschen! (Det går godt! Gud være lovet!) Sådan kan en hilsen lyde. Men det er
ikke altid, er etiopier nøjes med at sige hilsnerne én gang. Nej, hellere tre
gange end én gang. Så nogle gange bliver vi lidt forvirret, når vi lige har
svaret, at vi har det godt, Gud være lovet! og så spørger de én gang til, om vi
har det godt? Vi har fået forklaret, at hernede svaret man ofte overfladisk på
det første spørgsmål. Men så midt inde i en samtale er det meget normalt at
spørge en gang til, for så har man ligesom fået opbygget en tillid, og så åbner
etiopierne sig ofte lidt mere og fortæller måske, at det går faktisk ikke så godt.
Når de hilser gør man det ikke bare med en løfte hånd i vejret eller et knus,
nej.. Man giver hånd, hvorefter man fører højre skulder mod modpartens højre
skulder og lige rører skulder mod skulder. Så kan man evt. med den anden hånd
give et knus. Nogle gange hilser man også med kindkys, gerne tre kindkys
skiftevis på kinderne. Det er da lidt hyggeligt og til tider ret
grænseoverskridende, hvis man ikke lige havde set den komme.
Hernede i Etiopien er de mere relationsorienteret end de er opgaveorienteret (som vi er i DK). De fokuserer meget på at få venner, frem for at udføre opgaven. Det ses overalt. Der skal bl.a. 5 til at pakke bilen, da vi skulle til Awasa for nogle uger siden, eller så står der gerne en 4 stykker og tanker din bil. På gaden ses det også tydeligt at Etiopien er et land, hvor de ikke sparer på kærligheden. Uanset om du er kvinde eller mand, så er det helt normalt at holde i hånden, have armen om den andens skulder, give knus eller kindkys til højre og venstre og bare generelt hilse på alt og alle. Det er virkelig hyggeligt at hilse på stort set alle man går forbi, uanset om det er med en hilsen og et håndtryk eller om det bare er med et smil og et nik. Det smitter simpelthen at smile til vagten ved vores compound, når han vinker ivrigt til én for tredje gang samme dag.
Jeg synes, at vi i Danmark skulle sprede lidt smil og kærlighed til folket! Smil smitter og ender ofte med at komme tilbage til dig selv! Det gør det i den grad her i Etiopien.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar