Mekane Yesus compounden er et område, som er
indhegnet og har deres egen indgang og vagter ved indgangen. Dvs. her bor folk,
som på en eller anden måde har en tilknytning til Mekane Yesus kirken. Inde på
compounden har vi så DEM’s compound, som består af to huse, gæstehuset og
Anders og Tines hus. Vi har en del vagter, som er her på skift 24/7. Så har vi
to vagthunde. Som er gode til at være vagthunde, ulempen er dog, at de vækker
os i tide og utide. De hedder Addi og Guncho (som betyder smuk, men det er den
langt fra! Den er virkelig uhyggeligt at se på). Så har vi en gartner og en
hushjælp til hvert hus. Vores hushjælp, Tigist, laver både mad, vasker tøj,
tager opvasken og gør rent. Det kan godt lyde lidt som i filmen Niceville/The
help, hvis I har set den? Hvis ikke så er den virkelig værd at se! Men selvom
at vi føler, at vi ikke kan tillade os at lade opvasken stå eller igen spørge,
om hun vil lave boller til os, så er det hendes arbejde, og hun er glad for
det. At have ansat så mange etiopiere skaber også jobmuligheder. Vi har
virkelig skulle vænne os til, at vi er SÅ forkælede og priviligeret. Men vi
takker Gud for, at vi har det så godt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar