Med Gud paa sidelinjen

I mandags var der lidt langt hjem, men så lå søndagens andagt på bordet, som jeg lige ville dele med jer: ”Enhver som påkalder Herrens navn, skal frelses. – Joels bog 3,5

Jesus siger: sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. – Joh. 16, 23

Som gangske ung læste jeg en bog, der handlede om, at hvis man havde et eller andet ønske, så skulle man bare begynde at takke Gud for det. Så fik man det. Jeg synes ikke helt, det virkede. Heldigvis. Og set i bakspejlet var det egentlig sundt at læse denne bog. For den lærte mig noget om, hvad bøn ikke er – og hvad bøn er. Jeg lærte, at Gud er min far – og ikke en magisk kraft. Siden lærte jeg, at bøn ikke virker. Og jeg mener det. Bøn virker ikke – men det er Gud, der virker. Heldigvis. For Gud er ingen automat. Bøn er ikke magi, så vi bliver bønhørt, fordi vi beder på en bestemt måde. Men bønnens evangelium er, at det er Gud, min far, der virker. 

Og det store ved dette er, at vi små menneskebørn – med alle vore fejl, mangler, sorger og glæder – må komme til Gud i bøn med alt det, vi har på hjerte. Og alt det vi kæmper med. Eller kæmper imod. Vi må påkalde Herrens navn. Vi må også komme til Gud med det rigtig svære i vores liv. Med det, vi ikke kan leve med – og med det, vi ikke kan leve uden. Også når vi synes, at Gud er forfærdelig gådefuld. For når Jesus bruger ordet Far om Gud, så kan jeg trods alt godt leve med det gådefulde. For det udtrykker, at når jeg beder til Gud, så henvender jeg mig til ham, som elsker mig ud over alt, hvad jeg har fortjent og kan leve op til. Jeg er elsket med en kærlighed, som gav sit hjerteblod for mig. Og som netop siger, at den, der påkalder hans navn, skal frelses. Du og jeg er ikke overladt til os selv.” 

Det er da virkelig helt fantastisk at vide! At selvom Sørine og jeg er langt væk og til tider ift. amharisk og den fremmede kultur kan være magtesløse, så går Gud med os. Så må vi komme til ham med alt det vi har på hjertet. Det er trygt at vide, at vi har en far, som vil hjælpe os igennem de fede ting, men også de knap så fede ting, f.eks. når der er langt hjem.
I onsdags var vi til lovsangsaften sammen med ungdomsgruppen. Det var en stor oplevelses! Strømmen gik lige i starten af aftenen, men det gjorde bare aftenen endnu mere speciel og inspirerende. Der blev tændt stearinlys, som de satte fast med stearin til jorden og i vinduerne. Lidt efter begyndte de at synge, og flere og flere stemte i. Det lød helt fantastisk! Man kunne virkelig mærke, at de mente det, de sang.  Det var fedt at se, at de bare var ligeglade med, hvor godt de sang. De gav deres bedste. De sang bare til Gud med hjerte og sjæl. Det kunne vi godt lære noget af. Etiopierne er et meget taknemmeligt folk, og det kunne vi både høre og se den aften. Vi er også meget privilegeret og taknemmelige over oplevelserne vi har fået og over ikke at være syge. Gud passer på os - han er med paa sidelinjen.