Marita?

Her den anden aften var vi på vej hjem fra internetcaféen. Vi skulle hjem og lave aftensmad. Sørine og jeg er i fuld gang med at snkke og er i vores egen verden, hvor vi pludselig bliver afbrudt af én bag os, der pludselig siger: ”Marita?” Aldrig har mit hjerte siddet så langt oppe i halsen. Vi vendte os begge, fuldstændig forskrækket over en fremmed, der sagde mit navn. Heldigvis var det bare en fra ungdomsgruppen, så helt fremmed var han ikke. Men vi nåede godt nok at blive forskrækket. Så det fik vi alle tre et godt grin over.

Vi har ikke været ude for noget, der på nogen måde er skræmmende, men de gange vi har været inde i Addis er vi blevet mødt på en helt anden måde, end vi gør her i Mekanissa. Der er 10 gange flere mennesker der inde, som (næsten) konstant konfronterer én med handlende tilbud, tilråb, ægtesskabstilbud osv. Derfor er vi blevet anbefalet af gå med guldringe på venstre hånd vel at mærke – det gør, at størstedelen af henvendelserne fra mænd hernede reduceres. Så selvom ingen af os er forlovet, lader vi lige som om, at vi er det, de næste par måneder ;-)
Det er lidt sjovt for hernede kan etiopierne være så direkte. De kan spørge; ”Hvor var du i går? Med hvem? Hvor længe? Hvorfor?”  Hvilket umiddelbart virker meget overvældende, men det komiske er så, at det er helt tilladt at tale udenom og svare meget indirekte, som f.eks.; ”Et sted, med nogen, en noget tid, fordi”.
Vi haaber, at I har det godt hjemme i DK?