mandag den 14. april 2014

Celebrate good times, come on!

Vi har virkelig meget at fejre her I Etiopien!
  • Sørines bøjle er faldet af – det kræver en jubeldans!!
  • Solen skinner!
  • Vi har de dejligste danske veninder hernede!
  • Vi har fundet Pringles (!!!)
  • Vi er gået i gang med Forbrydelsen 1
  • Vi har fået to ekstra børn i legestuen – wuhuu! Så nu er vi fem børn :-)
  • Vi har oplevet Etiopiens Grand Canyon 
  • Vi har Gud med os – HVER E-N-E-S-T-E DAG!
  • Far Poul har fødselsdag i dag: TILLYKKE FAR! Du gør det godt! :-)
  • Præsten messede ikke i nat! Arh skønt med en hel uafbrudt nats søvn!
  • Vi kan drikke Cola til 2 kr – HVER dag! Og spise frokost/aftensmad til sølle 7,5 kr. pr. mand inkl. drikkevarer, det er da for vildt!

Dog er vi knap så glade for, at:
  • Tigist har ferie, så vi må lige klare den voksende opvask selv – meeen det går!
  • Vi snart skal forlade dette dejlige land og familien Møberg!
  • Vi kun har tre gange tilbage med vores engelsk hold
  • Vi skal undvære billig avokado, mango, osv.
  • Vi ikke når Tropical Garden (KÆMPE basar), som selvfølgelig afholdes en uge, EFTER at vi er taget hjem…
  • Det bliver bare ikke sjovt at skulle herfra, men vi glæder os meget til gensynsglæden i lufthavnen!
Det bliver dog virkelig rart at komme hjem, og ingen råber foreigns efter os, siger vores RIGTIGE navne, og at man ikke behøver at kindkysse fremmede mænd, når man hilser på dem. Vi glæder os også til laks, leverdrenge, makrel, MÆLK!, chokolade osv. Det bliver rart at komme hjem til et land med vand og elektricitet 24/7 og til et stabilt internet. Af Etiopien har vi lært ikke at tage alt for givet og ikke at gå amok, når strømmen går, men bare tænde et par stearinlys og hygge lidt ekstra.

Af hjertet tak for al jeres forbøn. Vi kan virkelig mærke, at Gud beskytter os og velsigner os i overflod! Lige nu hygger Sørine med Storm, vi har ham lige to timer her i formiddag. Så han er lige i Storm-skole lige nu. Vicki er jo startet i førskole, så han er alene om formiddagen sammen med Hanna (men hun er lige til tandlæge).


I går var vi sammen med vores kulturelle ven, Rahel, for første gang (det har taget lidt tid og finde en, der havde både tid og kunne tale godt engelsk), i kirke i Mekane Yesus kirken i Lafto (10 min fra os). Vi tog tidligt af sted (kl. 8), for Rahel stod for noget i kirken. Det var en god oplevelse med rigtig meget lala-råben, klappen, halleluja og amen. Der var både dåb og konfirmation, så det var rigtig fedt at se og opleve! Bagefter blev vi introduceret til stort set alle i kirken, som vi skulle trykke hånd med eller kindkysse. Det kan altså godt være lidt overvældende med så mange mennesker på en gang. Da gudstjenesten var færdig omkring kl. 11.30 blev vi ret spontant inviteret på injera watt hos Rahel og hendes familie. I Etiopien er det helt normalt at man bor sammen hele familien. Så Rahel på 34 og hendes to brødre Nadi (20 år) og Bin (33 år) boede stadig sammen med deres mor og far. 
Inden vi satte os til bordet og spiste injera, sad vi et godt stykke tid og snakkede med hendes far, som konstant tilbød os at tag noget af deres kornblandning (jeg kan ikke huske, hvad det hedder..). Hver gang vi lige havde tygget af munden, spurgte han, ”Hvorfor tager I ikke noget mere??". Det var rigtig sjovt at møde hele hendes familie og få credit for, at vi var gode til at spise injera. Vi blev også tilbudt noget meget eksklusivt. En slags honningdrik! Det smagte mega sødt og ikke just godt. 
Rahels mor lavede også en kaffe-ceremoni. Først ristes bønnerne, så knuses de og så varmes kaffen over det varme kul midt, alt sammen foregående mit i stuen med røgelse, græs på gulvet osv. Til Sørine fandt de en etiopisk kjole og sjal, og så skulle hun jo riste bønnerne. Lige pludselig opdagede jeg, at jeg havde sagt ja til også at få en kjole på og så skulle jeg jo servere kaffen for dem. Det var virkelig sjovt og lidt overvældende, for de blitzede os fuldstændig. Vi oplevede lige, hvordan det var at være kendt for en kort stund. Både Rahel og hendes bror stod og tog billeder af os. Men det er jo heller ikke hver dag, at man har to hvide i sit hus. 
Da vi begyndte at snakke om, at vi egentlig havde en aftale og nok snart skulle hjem, slap vi ikke så let! De skulle lige lave noget specielt mad til os, som var en etiopisk spise. Så en halv time senere sad vi og spiste kød med meeta (stærkt krydderi) og brød til. Det gav mig næsten tårer i øjnene, så stærkt var det. Men jeg er heller ikke ligeså hardcore til stærkt mad, som Sørine er. Kl. 15.30 blev vi kørt hjem i deres overlækre, sorte, flotte pick-up. Det var virkelig en kulturel og oplevelsesrig formiddag og eftermiddag!

Aftenen stod på afslapning med filmen In Time sammen med Kurt. I dag skal vi have engelsk med de studerende. Det glæder vi os til. De er så søde, glade og taknemmelig for undervisningen. I dag er der 19 dage til vi flyver herfra. Det er så mærkeligt og trist. Vi har allerede en klump i maven, når vi tænker på, at vi snart skal hjem. Det blev lidt en lang update. I må gerne bede for, at vi må nyde de sidste tre uger, vi har her.

Ps. Hvis I keder jer i påsken, så hør ´7 døgn i Jerusalem’ – af Reflex musik. Det er helt fantastisk af høre det! Det er en masse fantastiske sange, om alt det, der sker her i påsken. Det har altid været en tradition, at vi i min familie har hørt det for fuld udblæsning i enten stuen eller bilen. Så det savner jeg! Her i Etiopien fejrer de påske med en masse kirke og en masse mad. Sørine og jeg skal passe børnene i påsken, da Tine og Anders skal være i kirken (mest om natten). Så vi kommer til at skulle skiftes med at være hos børnene om natten, så de andre tre kan opleve den etiopiske fejring af påske om natten. Vi er også inviteret ud til Hanna (Storms barnepige) til påskemiddag. Så det bliver en spændende påske!
Nå.. Nu skal vi have frokost, så nu holder jeg! Knus og masser af tanker af sted mod jer! 

Pps. I kan se billeder i indlægget nedenunder :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar